Erektil dysfunktion
Professionel og kompetent behandling
Hos Privatklinikken Monrad behandler vi erektil dysfunktion. Erektil dysfunktion kaldes også impotens, og rammer ca. 30% af alle mænd over 65 år, men tilstanden forekommer også hos ca. 10% af alle mænd i 40 års alderen. Impotens kommer af forskellige årsager. De mest kendte årsager til impotens skyldes hjertesygdomme, nervesygdomme, lidelser i prostata og blære, sukkersyge, psykisk sygdomme og visse typer medicin.
Behandling af impotens med Shock Waves (chokbølger) har en god succesrate på op til 70%. Chokbølgerne går ind og udvider blodkar og fremmer dannelsen af nye blodkar. Dette forbedrer potensen, og man kan igen gennemføre et samleje. Derfor er der stor succes med denne behandling, hvis impotensen skyldes nedsat blodforsyning.
Behandlingen med Shock Wave maskinen er nærmest smertefri og uden risiko og bivirkninger. Der mærkes let stikken i huden, og du undgår kirurgi, medicin og bivirkninger, hvilket er en fordel for mange. Desuden er effekten videnskabeligt dokumenteret. Læs nedenfor om Mogens, der har skrevet om hele hans succesfulde forløb med vores Shock Wave behandling.
Hvis du beslutter dig for et behandlingsforløb hos Privatklinikken Monrad, sørger vi for, at du er i kompetente hænder. Du starter med at få en forundersøgelse af klinikkens læge Keld Hvitfeldt, der kortlægger de helbredsmæssige forhold. Impotens kan også være et symptom på forstørret prostata eller anden helbredsmæssig udfordring. Derfor er det vigtigt, at man konsulteres af en læge inden behandling påbegyndes. Ud fra din og lægens indledende konsultation giver lægen en prognose for behandlingseffekten. Selve behandlingen udføres af en specialuddannet behandler, der har speciale i behandling med chokbølger. Der gives i alt 6 behandlinger over en periode på 3 uger.
Hvis du ønsker at høre mere om behandlingen, eller ønsker at starte et forløb, kan du kontakte os via kontaktformularen her. Du kan også ringe på telefon 50505067 eller kontakt os her!
Onsdag d. 14 november 2018
Så blev det dagen hvor jeg skulle begynde Chockwave behandlingen hos Jannii Malou. Jeg blev mødt af en venlig og tiltalende dame, der med sin dejlige naturlige væremåde gjorde dette første møde særdeles behageligt. Vi fik talt om alt vedrørende behandlingen, og efter lidt startbesvær med maskinen kom behandlingen så i gang. Det var lidt underligt at mærke de små stik fra instrumentet, men ikke ubehageligt. Efter behandling på begge sider kunne jeg træde ned fra briksen, men hvad var nu det?. Der var en svag rejsning, ikke noget særligt men dog en smule. Det er dæleme nogle år siden at det var tilfældet helt uden stimulering. Glæder mig allerede til næste omgang?
Torsdag d. 15 november 2018
2 behandling hos Jannii. Det var med samme styrke som første gang, og selve seancen foregik som tidligere. Der var lidt problemer med at finde punkterne, men det lykkedes efter lidt forsøg. De små stik var ca. det samme som første gang, men der var da reaktioner under hele behandlingen, der virkede som om der var tendens til rejsning, som Jannii bemærkede ” kan du så blive her”?. Efter behandlingen var der ligesom første gang tegn på rejsning, lidt kraftigere end tidligere, så jeg ser frem til næste omgang? i morgen fredag, hvor styrken skulle blive sat op til max.
Fredag d. 16 november 2018
Nå, det blev så ikke max. styrke behandling denne gang, men kun styrke 15 ud af 25. Lægen har forklaret at på grund af min blodfortyndende medicin og dermed fare for trykmærker, skal behandlingen foregå trinvist. Jeg fik så den ”sædvanlige behandling” af Jannii, og lige som tidligere var der små reaktioner herunder. Det var pudsigt, at efter behandlingen, var der en kraftigere rejsning end tidligere, så det ser ud til at projektet virker, DEJLIGT?.
Mandag d. 26 november 2018
Ved modtagelsen, talte jeg med Jannii om der havde været nogle nye reaktioner på de tidligere behandlinger, men jeg syntes ikke der er den helt store forskel, bortset fra at erektionen til tider er bedre end den har været i flere år. Styrken blev i dag sat op til 20 ud af 25, og det kunne mærkes med en langt kraftigere prikken under behandling. Ved placering af ”pistolen” lige bag forhuden, var der extra kraftig prikken, og det bevirkede at efter behandlingen fik jeg en rimelig kraftig rejsning, hvad Jannii også omgående bemærkede, så nu kører det næste gang på onsdag med FULD styrke?.
Mandag aften 26 november 2018
Begynder at få sporadisk rejsning uden stimulering, så nu skulle konen og jeg lige afprøve om der var kommet nok liv i kalorius. Jeg vil sige det sådan, at både min kone og jeg var ganske godt tilfredse med resultatet?. Som min kone sagde, det har Jannii sgu gjort rigtig godt.
Onsdag d. 28 november 2018
Næst sidste behandling hos Jannii og nu var styrken sat op til max. 25. Det prikkede godt nok noget mere end tidligere, men var IKKE noget der var smertefuldt, bare lidt ubehageligt. Undervejs i behandlingen, var der tydelige tegn på bevægelse, sommetider så meget at Jannii mistede taget i den. Efter behandlingen trådte jeg ned af briksen, og tydeligvis var der en ret så kraftig rejsning som Jannii også opdagede. Jannii syntes at det var en rigtig dejlig reaktion, for det beviste jo at behandlingen virker efter hensigten. Nu skal jeg så have sidste behandling på fredag, ligeledes med fuld styrke, og så bliver det spændende når de ødelagte blodkar er fuldt restituerede, kan næsten ikke vente?.
Fredag 30 november 2018
Sidste behandling hos Jannii, startede med en lille spørgerunde. Hvordan har virkningen været? Det kan kun siges med 1 ord, SUCCESFULD?. Som de sidste gange var der kraftige stik ved behandlingen, og undervejs mærkede Jannii en kraftig reaktion i form af rejsning, nogle gange så kraftig at hun havde svært ved at holde på kalorius, men det skyldes jo samtidig at der bliver påført ret meget gel. Efter behandlingen var der KRAFTIG rejsning, hvis man skal give den en skala bedømmelse, så var det 80 ud af 100?.Det har fra første færd været en ren fornøjelse at få behandling af Jannii, hele tiden med et glimt i øjet og ikke mindst en utrolig behagelig og naturlig tilgang til hele forløbet. Jeg skal da ikke lægge skjul på at det var med en vis skepsis jeg startede behandlingen, men den skepsis er blevet gjort fuldstændig til skamme. Så nu venter jeg bare på at blodkarrene bliver fuldt restituerede og at min kone og jeg kan få det fulde udbytte af intimt samvær igen. En KÆMPE tak til Jannii for hendes væremåde og behandling.